Korsika “Skønhedens Ø” en perle i Middelhavet, der byder på et overflødighedshorn af naturlig skønhed, charmerende landsbyer, lækre badestrande, vinmarker,og masser af spændende historie og kultur. Uanset om du er en eventyrlysten vandrer, en historieentusiast eller livsnyder, har øen så meget at byde på. Det er en ægte gemt perle i middelhavet og endnu heldigvis ikke overrendt.
Lad os inspirere dig til oplevelser på Middelhavets 4. største ø – Det er charme og intensitet som ikke er til at stå for.
Er det svært at kommer dertil?
Egentlig ikke – Lige nu direkte fly en gang om ugen fra København – Masser af flymuligheder over Nice, Paris, Rom … og hvis du er i bil, kan du sejle fra Nice, Marsielle, Genova, Savona og Tulon.
Min nabo siger det er dyrt?
Det er det ikke. En kop god kaffe ca. 3 euro og en god lokal øl ca. 4 euro. Hotelpriserne er generelt ikke dyrere end mange andre steder i Sydeuropa.
Maden på Korsika
Er autentisk mad med masser af lokale råvarer – den friske fisk fra havet, citroner og mandariner i plukkehøjde, de mange lokale grønsager og alle deres fantastiske lokale oste. Det er en rejse hvor madniveauet er højt og priserne fornuftige.
Hvad har du lyst til at opleve?
Ajaccio Korsikas hovedstad og fødestedet for Napoleon Bonaparte. Byen byder på en charmerende gammel bydel, smukke strande og museer, herunder Maison Bonaparte, Napoleons barndomshjem, som nu er et museum. Gå en tur langs kystpromenaden og nyd en frokost på en af de mange hyggelige restauranter med udsigt over havet.
Calvi en by der hævdes at være fødestedet for Christoffer Columbus. Calvi er kendt for sin imponerende citadel, der troner over den gamle bydel og havnen. Tag dig tid til at udforske de smalle gader, besøg katedralen og nyd udsigten fra citadellets mure. Strandene omkring Calvi er perfekt til afslapning og vandsport.
Porto og Scandola Naturreservat Fra Calvi kan du tage en dagstur til Porto og det nærliggende Scandola Naturreservat, som er på UNESCO’s verdensarvsliste. Naturreservatet er kun tilgængeligt med båd og byder på spektakulære klippeformationer, skjulte bugter og et rigt dyreliv. En bådtur her er en uforglemmelig oplevelse, især hvis du er interesseret i naturfotografering eller snorkling.
Corte Rejs videre til Corte, som ligger midt på øen. Corte var engang hovedstad i den kortlivede Korsikanske republik og er i dag hjemsted for øens universitet. Byen ligger dramatisk på en klippetop og er omgivet af bjerge. Besøg museet Musée de la Corse for at lære om øens historie og kultur, og tag en vandretur i de omkringliggende Restonica- og Tavignano-dale, som byder på fantastiske udsigter og brusende floder.
Bonifacio Mod syd finder du Bonifacio, en af Korsikas mest spektakulære byer. Byen er beliggende på toppen af hvide kalkstensklipper, der dramatisk falder ned i det turkisblå hav. Den gamle bydel, med sine smalle gader og historiske bygninger, er en fornøjelse at udforske. Tag en bådtur for at se klipperne og byens imponerende placering fra havet, og besøg de nærliggende Lavezzi-øer for nogle af de bedste snorkling- og dykkermuligheder i Middelhavet.
Ring og hør meget mere om denne skønne ø i Middelhavet.
71 72 17 10 🙂 Hanne
Vi havde 14 fantastiske dage med Safari i særklasse hos Per på Mpala Safari lodge og 8 dage med strandferie på Mauritius. Tak for en veltilrettelagt ferie og service både før, under og efter rejsen
Hanne og Niels
Vil du være en af vores tilfredse kunder?
Vi har tid og lyst til at tale med dig – på telefonen eller ved et personligt møde, når det passer dig.
Hilsen Hanne fra Verdensrejser
Dit lokale rejsebureau i Nordsjælland
Besøg vores andre hjemmesider