Oplev et helt fantastisk og uspoleret natur- og dyreliv, frodig regnskov, orangutangcenter, bjerget mount Kinabalu, skildpaddeøen Seligan Island, og meget meget mere på verdens 3 største ø – Borneo. Du bliver ikke snydt for kridhvide sandstrande og er du til dykning, er dette i absolut særklasse.

Dag 1: Ankomst Sandakan – Sepilok Nature Resort

Dag 2: Sandakan (Tilvalg: Turtle Island)

Dag 3: Sandakan / Sukau Rainforest Lodge

Dag 4: Sukau Rainforest Lodge

Dag 5: Sukau / Kota Kinabalu / Shangri-La’s Rasa Ria Resort

Dag 6 – 9: Shangri-La’s Rasa Ria Resort

Dag 10: Afrejse Kota Kinabalu

Dag 01: Ankomst til Sandakan

Ved ankomst til Sandakan henter vi dig i lufthavnen og du bliver kørt til Sepilok Nature Resort hvor vi skal overnatte. Aftenen er fri.

Inkluderet:

– Transport fra Sandakan lufthavn til Sepilok Nature Resort,

– Chalet, Sepilok Nature Resort

Dag 02: Sandakan

Dagen er fri til afslapning og omgivelserne kan nydes i midten af regnskoven ved Sepilok Nature Resort. I nærheden af Resortet ligger bl.a. Rainforest Discovery Centre, Sepilok Orangutang Center og Borneo Sun Bear Center der kan besøges på egen hånd. Inkl: Chalet, Sepilok Nature Resort Måltid morgenmad

Dag 02: Tilvalg (mod tillæg): Selingan (Turtle) Island

Fra morgenstunden begiver vi os med båd ud fra Sandakan mod Turtle Island. En tur på ca. 1 times tid. Eftermiddagen er til fri afbenyttelse og kan bl.a. bruges på at nyde det krystalblå hav, eller slappe af under palmerne. Efter solnedgang, begynder havskildpadderne at komme ind fra havet og kravle op på stranden. Det er en fantastisk oplevelse at se disse store fascinerende dyr, når de lægger deres æg og begraver dem i sandet. Vi vil også være med når parkens betjente sætter nye små ny udklækkede skildpadde unger ud på stranden. Hele aftenen er under streng kontrol fra parkens betjente der sørger for at skildpadderne bliver generet mindst muligt. Vi skal også være med til at sætte nye små baby skildpadder ud på stranden inden de forsvinder ud i bølgerne.

Inkluderet:

– Transport til Selingan Island, Indgang til parken, Engelsktalende guide, Chalet, Selingan Island

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Dag 03: Sandakan / Sukau

Vi vinker farvel til skildpadderne og sejler tilbage mod Sandakan. I Sandakan skal vi besøge Sepilok orangutang rehabiliteringscenter. Centerets formål er at rehabilitere orangutanger der af den ene eller anden grund ikke er i stand til at klare sig selv i naturen. På samme tid giver det også centerets besøgende mulighed for at se og opleve orangutangerne i deres naturlige miljø.

Efter besøg hos orangutangerne kører vi til havnen i Sandakan, hvorfra vi skal sejle i 2 ½ time langs kysten og op ad Kinabatangan floden til vi kommer til det prisvindende Sukau Rainforest Lodge. Kinabatangan floden er Sabahs længste flod og kan præsentere en helt utrolig koncentration af vilde dyr. Vi vil få mulighed for at se fugle og andet dyreliv i mangrovetræerne, ved flodbredden og i regnskoven. Efter check-in og en eftermiddagsforfriskning tager vi et flodcruise i jagten på nogle af de 10 forskellige abearter der findes i Sukau. Sukau er også hjem til Borneos pygmæelefanter, orangutanger, næseaber og alle otte slags næsehornsfugle som lever på Borneo.
Vi vender tilbage til et dejligt solopvarmet bad, aftensmad med stearinlys og udsigt over floden. Vi overnatter på et af de 20 nyligt renoverede værelser på Sukau Rainforest Lodge der i 2015 blev udnævnt af National Geographic som værende en af få udvalgte ”Unique Lodges of the World”.

Inkluderet:

– Transport til Sukau med båd, Indgang Sepilok, Engelsktalende guide, Overnatning Sukau Rainforest Lodge, Flodtur Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Dag 04: Sukau

Vågn op til lyden af gibbonaber og næsehornsfugle og varm Sabah te. Klokken 06:00 sejler vi op ad Kinabatanganfloden til Kelanapsøen hvor vi søger efter mere dyreliv. Efter morgenmaden går vi ud på en lærerig tur sammen med vores guide på gangbroen, som ligger bag lodgen. Om eftermiddagen sejler vi igen ud på Kinabatanganfloden for at opleve mere af det utrolige dyreliv.

Inkluderet:

– Engelsktalende guide

– Overnatning Sukau Rainforest Lodge

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Dag 5: Sukau / Kota Kinabalu / Shangri-La’s Rasa Ria Resort

Efter morgenmaden sejler vi tilbage til Sandakan og herfra flyver vi til Kota Kinabalu. I Kota Kinabalu køre vi til Shangri-La’s Rasa Ria Resort der ligger ca. 45 minutter uden for Kota Kinabalu. Resortet er regnet som det bedste på Borneo og ligger ved en fantastisk strand. Resortet har også sit eget orangutang center hvor de opfostre baby orangutanger.

Inkluderet:

– Engelsktalende guide

– Transport med båd til Sandakan

– Transport til/fra lufthavne

– Dobbeltværelse på 5-stjernede Shangri-La’s Rasa Ria Resort

– Fly Sandakan – Kota Kinabalu

Måltider: Morgenmad

Dag 6 – 09: Kota Kinabalu/Rasa Ria Resort

Dagene er frie og der er rig mulighed for at nyde det fantastiske resort.

Inkluderet:

– Dobbeltværelse på 5-stjernede Shangri-La’s Rasa Ria Resort Måltider: Morgenmad

Dag 10: Departure

Det er tid til at hjemmerejse eller fortsætte din rejse.

Inkluderet:

– Transport til Kota Kinabalu Lufthavn Måltider: Morgenmad